1 Corinthians 11
1 (10:34) vorder mine efterfølgere, ligesom og jeg er Kristi!
2 Men jeg roser eder brødre, at I i alt komme mig ihu og holde de mundlige lærdomme, ligesom jeg overgav eder dem;
3 men jeg ønsker, at i skulle forstaa, at Kristus er hver mands hoved, men manden er kvindens hoved, men Gud er Kristi hoved.
4 Hver mand, som beder eller profeterer og har noget paa hovedet, beskjæmmer sit hoved;
5 men hver kvinde, som beder eller profeterer med ubedækket hoved, beskjæmmer sit hoved; thi det er det samme, som han var raget;
6 thi dersom en kvinde ikke bedækker sig, kan hun og lade sit haar klippe; men dersom det er usømmeligt for kvinden at klippes eller rages, dedække hun sig.
7 Thi manden bør ikke bedække hovedet, da han er Guds billede og ære; men kvinden er mandens ære;
8 thi manden er ikke af kvinden, men kvinden af manden;
9 ikke heller er manden skabt for kvindens, men kvinden for mandens skyld.
10 Derfor bør kvinden have et ærbødigheds tegn paa hovedet for englenes skyld.
11 Dog er der hverken mand uden kvinde eller kvinde uden mand i Herren;
12 thi ligesom kvinden er af manden, saaledes er og manden ved kvinden, men alle ting af Gud.
13 Dømmer selv! klæder det en kvinde, usløret at bede til Gud?
14 eller lærer ikke naturen eder selv, at naar en mand lader haaret voxe, er det vanærende for ham?
15 men naar en kvinde lader haaret voxe, er det hende en ære, thi haaret er givet hende til et skjul.
16 Men har nogen lyst til at trættes herom, har vi ikke saadan skik, ikke heller Guds menigheder.
17 Idet jeg formaner herom, roser jeg ikke, at i samles ikke til det bedre, men til det værre;
18 for det første hører jeg nemlig, at naar i samles i menigheden, er der partier mellem eder, og for en del troer jeg det;
19 thi der maa og være kjætterier blandt eder, at de retskafne blandt eder kan blive aabenbare.
20 Naar i da komme tilsammen, er det ikke at holde Herrens nadver;
21 thi under nadveren tager hver sit maaltid forud, og den ene hungrer, den anden overvælder sig.
22 Har i nemlig ikke huse til at spise og drikke i? eller foragte i Guds menighed og beskjæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder, skal jeg rose eder? Deri roser jeg eder ikke,
23 thi jeg modtog fra Herren, hvad jeg og har overleveret eder, at Herren Jesus i den nat, da han blev forraadt, tog brødet,
24 takkede og brød det, og sagde: Tager, æder, dette er mit legem, som brydes for eder; dette gjører til min ihukommelse!
25 ligesaa og bægeret efterat have holdt maaltid og sagde: Dette bæger er den ny pagt i mit blod; dette gjører, saa ofte i drikke det, til min ihukommelse!
26 thi saa ofte i spise dette brød og drikke dette bæger, forkynder Herrens død, indtil han kommer!
27 Derfor, hvo som spiser dette brød eller drikker Herrens bæger uværdig, skal være skyldig i Herrens legeme og blod.
28 Men et menneske prøve sig selv, og saaledes spise han af brødet og drikke af bægeret!
29 thi den, som spiser og drikker uværdig, spiser og drikker sig selv dom, da han ikke bedømmer Herrens legeme.
30 Derfor ere mange svage og skrøbelige blandt eder, og en god del ere hensovede.
31 Dersom vi nemlig bedømte os selv, dømtes vi ikke;
32 men naar vi dømmes, opdrages vi af Herren, forat vi ikke skulle fordømmes med verden.
33 Naar i, mine brødre, derfor kommer sammen til maaltid, venter da paa hverandre;
34 men hvis nogen er hunrig, kan han spise hjemme, at i ikke skulle komme sammen til dom. Det øvrige vil jeg ordne, naar jeg kommer.