Bible

1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt? 2 Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold. 3 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild. 4 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre 5 og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger. 6 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE; 7 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs. 8 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol. 9 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede 10 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; 11 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"