Bible

1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han flygtede ind i hulen for Saul.) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over. 2 Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig; 3 han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed. 4 Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd. 5 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden! 6 Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela. 7 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, 8 vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden. 9 Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd; 10 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne. 11 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!