Bible

Elevate

Your Sunday Morning Worship Service

Try RisenMedia.io Today!

Click Here

Psalms 138

:
Danish - Bibelen på Hverdagsdansk
1 En sang af David. Jeg takker dig, Herre, af hele mit hjerte, lovsynger dig i alles påhør.
2 Jeg bøjer mig i tilbedelse mod din helligdom, jeg priser dig for din nåde og trofasthed. Du står bag dine løfter med al din magt og autoritet.
3 Du svarede mig, da jeg råbte om hjælp, gave mig livsmod og styrke tilbage.
4 Alle jordens konger skal takke dig, Herre, når de hører de ord, du taler.
5 Ja, de skal synge om dine undere, og give dig den ære, som tilkommer dig.
6 Selv om du er umådelig stor, tager du dig af de svage og ydmyge, men de stolte skubber du fra dig.
7 Når jeg står i problemer til halsen, er du med mig og redder mit liv. Du holder fjendernes vrede i skak, frelser mig ved din vældige kraft.
8 Du fører mig igennem til sejr. Din trofaste kærlighed varer ved. Opgiv mig ikke, men fuldend dit værk.