Bible

1 Ved Babyloniens floder sad vi og græd, når vi tænkte tilbage på Zion. 2 Harperne havde vi ikke lyst til at bruge, så vi hængte dem op i piletræerne. 3 Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge, vore plageånder pålagde os at være glade: „Syng en sang om Zion for os!” 4 Hvordan skulle vi kunne synge for Herren, når vi sygner hen i et fremmed land? 5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, må min højre hånd da blive lammet! 6 Gid min tunge må klæbe til ganen, hvis jeg ikke husker på dig og sætter dig højere end alt andet. 7 Herre, husk, hvad edomitterne sagde, da Jerusalem blev indtaget af babylonierne: „Riv byen ned, jævn den med jorden!” 8 Babylon, du går din undergang i møde. Velsignet være dem, der gengælder dig, hvad du har gjort mod os. 9 Lad dem tage dine spædbørn og knuse dem mod klippen.