Bible

1 Guds budskab om Damaskus: „Se, Damaskus vil forsvinde. Byen bliver en ruindynge. 2 Aroers byer bliver forladte, så fåreflokkene kan græsse frit i gaderne. Ingen vil forstyrre dem. 3 Nordrigets befæstede byer bliver også ødelagt, og Damaskusʼ magt får ende. De få, som er tilbage i Aram, vil dele skæbne med Nordriget,” erklærer Herren, den Mægtige. 4 „Da vil Nordrigets tidligere herlighed høre en tåget fortid til, for hungersnød sætter ind. 5 Landet vil ligge øde hen som Refaimdalens stubmarker, efter at kornet er høstet. 6 Kun enkelte indbyggere bliver tilbage, ligesom de få oliven, der endnu sidder på et oliventræ efter høsten, et par stykker i toppen og nogle enkelte på de yderste grene,” siger Herren, Israels Gud. 7 Engang vil de erkende, at Herren er deres Skaber, og de vil vende tilbage til Israels hellige Gud. 8 Da vil de ikke længere bede afguderne om hjælp, dyrke deres menneskeskabte guder, tilbede og ofre til Asherapælene eller brænde røgelse på deres afgudsaltre. 9 Dine prægtige byer vil blive lagt i ruiner som en fældet skov på en bakketop, akkurat som byerne blev lagt i ruiner, dengang israelitterne først indtog landet. Alt skal ligge øde hen. 10 Hvorfor? Fordi du har forladt den Gud, som kan frelse dig, og ikke ænser Klippen, hvor du kunne have søgt tilflugt. Du kan plante de bedste vinsorter, 11 og selv om de skulle spire og blomstre, når du planter dem, så kommer du aldrig til at plukke druer fra dem. Du vil kun høste sorg og bitter smerte. 12 Hør larmen fra folkeslagenes hære. De larmer som havets oprørte bølger. 13 Men Gud truer ad dem, så de flygter langt bort. De jages som avner af bjergvinden, som tidselfrø for slettens hvirvelvind. 14 Aftenen er mættet af frygt, men før morgenen kommer, er fjenden borte. Sådan går det dem, der vil plyndre og gå på rov hos os.